Høje-Taastrup Kommune igangsatte en ambitiøs udviklingsplan for Høje Taastrup C, som betød, at området mellem City2 og Høje Taastrup Station skulle udvikles til en ny sammenhængende, mangfoldig og levende bydel.
Nærværende projekt omhandlede opbygning af et nyt parkstrøg, der skulle agere bindeled mellem City2 og Høje Taastrup Station.
Projektet indbefattede opbrydning af befæstede arealer og efterfølgende opbygning af parkstrøget inklusiv etableringen af Danmarks længste skaterrampe. I forbindelse med parkstrøget har Munck anlagt en kombineret cykel- og gangsti med en længde på 750 meter. Der blev udført jordarbejder i form af afgravning, jordhåndtering og terrænmodellering.
Projektet indeholdt store mængder afvandingsarbejder, herunder kloakledninger inkl. kloakseparering og støbningen af et større nedsivningbassin på 1.000 m2, der i tilfælde af store regnmængder tilbageholder vandet og derved mindske sandsyndlighededen for oversvømmelser. Tilsvarende blev der anlagt et nyt regnvandsbassin. Som en del af projektet blev der udført 2300 m2 insitustøbte armerede betonbelægninger med kostede overflader, der stillede store krav til flot finish.
Munck har varetaget trafikhåndteringen på projektet, hvor især håndteringen af bløde trafikanter har været i fokus, da al blød trafik mellem Høje Taastrup Station og City2 er blevet omlagt.
Udvalgte hovedmængder:
- Jordmængder afgravet 15.000 m3
- 1.000 m2 nedsivningsbassin
- 2.000 lbm kloakledninger
- 0-3 meters dybde 1600 meter
- 3-9 meter dybde 400 meter
- 24.000 m2 vejkasse
- 5.000 m2 asfalt, (p-pladser og stier)
- 2.450 m2 Granitbelægning
- 450 lbm stålkanter
- 2300 m2 insitustøbte armerede betonbelægninger