I Fuglekvarteret i Københavns Nordvestkvarter har Munck udført et kombineret skybruds- og byrumsprojekt, der er en del af Københavns klimatilpasningsstrategi. Herved er der skabt nye attraktive byrum på og langs Ørnevej, Vibevej og Glentevej samtidig med, at regnvand magasineres og bortledes på en forsvarlig måde.
Anlægsarbejderne omhandlede bl.a. genopretning af veje og fortove fra facade til facade. Der er samtidig blevet anlagt nye pladser på de tre vejstrækninger. På Vibevej, som er den eneste offentlige vej, er der anlagt et større forsinkelsesbassin. På Glente- og Ørnevej forsinkes vandet i kassetter, som er placeret under den nye vej.
Projektet blev gennemført i et tæt bebygget område, der er præget af mange bløde og hårde trafikanter. Munck har derfor haft særligt fokus på en optimeret trafikafvikling igennem hele projektperioden, ligesom der har været særligt fokus på tilgængeligheden til de mange lejlighedsopgange og virksomheder, der ligger i området.
For at skabe nye byrum, der indbyder til ophold, er der udført en række brolægningsarbejder, mange af dem omkrandset af stålkanter. Der er etableret plantebede og der er plantet 40 træer, 200 buske, 2.000 m2 stauder og etableres 1.165 m2 vildt-/urtegræs.
Udvalgte hovedmængder:
- Jord - 15.000 m3
- Asfalt - 6.000 m2
- Belægningssten - 2.000 m2
- Kantsten - 3.000 lbm
- Stålkanter - 600 lbm
- Stålbroer - 2 stk.
- Regnvandsledninger - 1.000 lbm
- Plastkassetter til opmagasinering af vand - 500 m3
- Plantning samt pleje af træer - 40 stk.
- Plantning samt pleje af buske - 200 stk.
- Plantning samt pleje af stauder - 2.000 m2
- Etablering samt pleje af vildt-/urtegræs - 1.165 m2