Som en del af udviklingen af Nordhavnen skal der etableres en ny containerterminal på spidsen af Ydre Nordhavn, med et samlet areal på 150.000 m2. Herved sikres direkte adgang til Øresund og varer kan leveres bæredygtigt direkte til centrum af København.
Projektet omfatter bl.a. jord- og afvandingsarbejder, ramning af 4.200 koblede pæle, der skal modvirke sætninger, støbning af 56.000 m2 selvbærende betonplade, kranskinner og gittermaster til belysning. Der bliver ligeledes etableret 325 lbm ny kaj inklusiv forstøbning og hammer. Som en del af projektet bliver det etableret en mandskabsbygning og en værkstedsbygning. Der etableres ligeledes en adgangsvej på 1,5 km.
Som en naturlig del af totalentreprisen gennemførte Munck fra august 2022 til januar 2023 afklaring af projektforudsætninger, projektering og forundersøgelser og der blev derfor gennemført en samarbejdsfase, der indebar tidlig indragelse.
Munck har igennem hele projektet haft stort fokus på at reducere projektets CO2-aftryk, og der er i denne forbindelse i særdeleshed blevet fokuset på beton og brug af genbrugsmaterialer. Dette har resulteret i, at der er blevet benyttet en betonrecept, der har reduceret CO2-aftrykket med 35 % ift. den udbudte løsning. Der er ligeledes blevet indbygget slagger, benyttet KBT, KAS og KB i videst muligt omfang, hvilket har minimeret brugen af nye materialer med ca. 30 %.
Referencen er udvalgt, da den viser frisk erfaring med gennemførelse af projekter med sammelignelige funderings- og afvandingsforhold som UNICEF Campus 4, erfaring med gennemførelse af totalentrepriser for By & Havn, samt arbejde med reduktion af CO2-aftryk og projektoptimeringer.
Udvalgte hovedmængder:
- Udførelse af 150.000 m3 jordarbejder - Udførelse af 210.000 m2 kalkstabilisering - Udførelse af 10.000 lbm afvandingsarbejder, Ø110-Ø1200 - Etablering af pælefunderede kranspor til ship-to-shore kraner - Ramning 4200 koblede pæle i varierende dimensioner - Støbning af 56.000 m2 selvbærende betonplader - Udførsel af 325 m ny kaj inkl. forstøbning og hammer - Etablering af værkstedsbygning og mandskabsbygning - Udførsel af 95.000 m2 asfaltbelægninger inklusiv afvanding