For at skabe optimale adgangsforhold til Københavns nye bydel Lynetteholmen og samtidig føre lastbiltrafikken uden om byen, skulle der etableres en adgangvej til Lynetteholm på 3,6 km.
Projektet var komplekst og indebar mange forskellige anlægstekniske discipliner og skulle gennemføres på lidt over et år. Projektet omfattede bl.a. etableringen af fangedæmning foran B&W dok, etablering af dæmning og klapbro inkl. betonarbejder ved Margretheholms Havn, etablering af dæmning over Prøvestenskanalen inkl. rørgennemføring, etablering af jordmodtageanlæg (inkl. betonarbejder, vejebod, belægninger, el- og belysningsarbejder samt vand- og elforsyning mv. til administrationsbygning mv.), en ny vej på Prøvestenen samt vejafvanding og vandforsyning mv., etablering af signalreguleret kryds og vejbelysning, mv.
Som en del af projektet blev der etableret en 190 lbm forankret indfatningsvæg i forbindelse med fangedæmningen, som blev udført fra vandsiden. En lang række af projektets arbejder blev udført fra vandsiden, herunder opbygning af dæmninger, betonarbejder, fenderarbejder, stenarbejder, uddybningsarbejder og indfyldning af sand. Som en del af projektet blev der oprenset 5.500 m3 gytje og blev samlet indbygget 73.000 m3 sand i dæmninger. I dæmningerne er der indbygget ledninger. Der blev ligeledes rammet 110 betonpæle.
Bæredygtighed har været et særligt fokuspunkt i såvel tilbuds- som udførelsesfasen og Munck har deltaget i udvikling af et nyt materialepas for anlægsprojekter under udførelsen, ligesom der er gennemført et udviklingsprojekt omhandlende brug af slaggegrus som et af lagene i vejen for at spare på ressourcer, ligesom slaggegrus er i stand til at binde CO2 fra sine omgivelser.
Udvalgte hovedmængder:
Spuns: 730 ton
Betonpæle: 110 stk., 1800 lbm
Beton: 1.000m³ /2.400 ton
Jord: 30.000 m³
Asfalt: 11.200 ton (KVS, ABB og GAB)
HBB: 25.000 m²
Stabilt grus: 30.000 m²
Bundsikring: Ca. 31.500 m²
Dæmninger: Sand ca. 73.000 m³, Sten (sprængsten og dæksten) ca. 26.000m³, Geotekstil, ca. 14.000 m²