Stort havneprojekt til Munck Havne & Anlæg a/s

13. juli 2016  |  Munck Havne & Anlæg

Munck Havne & Anlæg skal frem mod 2018 anlægge den nye Omniterminal og Kaj 204 med tilhørende bagland for Aarhus Havn. Aarhus Havn er i de senere år vokset ud af sine havnearealer og derfor har havnen nu behov for at omdanne mere vand til land. Det nye havneareal skal bl.a. bruges som biobrændselterminal, der kræver relativt store arealer. Omniterminalen, der i første etape bliver på ca. 135.000 m2, skal desuden imødekomme en stigende efterspørgsel på oplagsarealer til projektlaster og bulklaster.

 

Opgaven ligger i naturlig forlængelse af Munck Havne & Anlægs strategi for de kommende år. Adm. direktør i Munck Havne & Anlæg, Hans Chr. Munck udtaler:

 

Da det i lang tid har været en del af vores strategi at komme med på de større havneprojekter, glæder vi os selvfølgelig over denne nye opgave i Aarhus”.

 

Således hjælper vi Aarhus Havn på vej med deres vision om at skabe erhvervslivets foretrukne havn.

 

”Omni” er latin og betyder ”alle”, og navnet antyder således, at terminalen i princippet skal have plads til alle typer gods. Efter planen forventes Omniterminalen at stå klar primo 2018.

->  Se flere nyheder